Registrer deg gratisRegistrer deg
Votering · Næringskomiteen · 24.05.2022

Endringer i hundeloven (forsvarlig hundehold)

Forslag i denne voteringen:
  • Forslag nr. 2 fra Sosialistisk Venstreparti, Rødt, Venstre, Miljøpartiet De Grønne
  • Forslag nr. 3 fra Sosialistisk Venstreparti, Rødt, Venstre, Miljøpartiet De Grønne
  • Forslag nr. 4 fra Sosialistisk Venstreparti, Rødt, Venstre, Miljøpartiet De Grønne
  • Forslag nr. 5 fra Sosialistisk Venstreparti, Rødt, Venstre, Miljøpartiet De Grønne
Følg sakenFå e-post når saken endrer status. Gratis i betaperioden.
Falt
19for
83mot
67ikke til stede
169 seter · grønt for, rødt mot, lyst ikke til stede

Ikke til stede betyr ikke alltid fravær. Representanter fra ulike partier kan avtale å stå over den samme voteringen, slik at styrkeforholdet blir det samme. Stortinget kaller dette utbytting. Stortingets forklaring

Per parti

A0 / 30 / 18
FrP0 / 13 / 8
H0 / 21 / 15
R4 / 0 / 4
Sp0 / 17 / 11
SV8 / 0 / 5
MDG2 / 0 / 1
KrF0 / 2 / 1
V4 / 0 / 4
PF1 / 0 / 0
For / mot / ikke til stede, etter antall mandater.

Slik stemte representantene

A48 representanter: 0 for, 30 mot, 18 ikke til stede

Mot (30)

Ikke til stede (18)

FrP21 representanter: 0 for, 13 mot, 8 ikke til stede

Mot (13)

Ikke til stede (8)

H36 representanter: 0 for, 21 mot, 15 ikke til stede

Mot (21)

Ikke til stede (15)

R8 representanter: 4 for, 0 mot, 4 ikke til stede

For (4)

Ikke til stede (4)

Sp28 representanter: 0 for, 17 mot, 11 ikke til stede

Mot (17)

Ikke til stede (11)

SV13 representanter: 8 for, 0 mot, 5 ikke til stede

For (8)

Ikke til stede (5)

MDG3 representanter: 2 for, 0 mot, 1 ikke til stede

For (2)

Ikke til stede (1)

KrF3 representanter: 0 for, 2 mot, 1 ikke til stede

Mot (2)

Ikke til stede (1)

V8 representanter: 4 for, 0 mot, 4 ikke til stede

For (4)

Ikke til stede (4)

PF1 representant: 1 for, 0 mot, 0 ikke til stede

For (1)

«Stemte mot partiet» betyr at representanten stemte annerledes enn flertallet i sitt eget parti i denne voteringen. Hadde partiet like mange for og mot, merkes ingen. Uavhengige, representanter uten parti i dataene og representanter som ikke var til stede, merkes ikke. «Partiet delt» betyr at mer enn én av fire av partiets representanter som stemte for eller mot, stemte den andre veien. «Fristilt» betyr at partiet har sagt at representantene stemmer fritt, med lenke til kilden. «Feilvotering ifølge Stortinget» betyr at Stortinget har skrevet en merknad om at stemmen ikke var den som var ment. Stemmen står slik den ble registrert, og telles med. Merkingen er Stortingsradars beregning ut fra Stortingets voteringsresultat. Slik regner vi.

Ser du en feil i tallene?

Meld feil

Kort om vedtaket

Stortingets eget sammendrag av hele saken
Stortinget har vedtatt endringer i hundeloven, jf. Innst. 312 L (2021-2022). Hovedformålet er å forsterke forebyggende tiltak rettet mot hundeholderen. Det er vedtatt bestemmelser om kompetansekrav til hundeholder, nye virkemidler for å håndheve sikringsregler og objektive vurderingskriterier ved hundebittskade. Stortinget vedtok på enkelte punkter andre bestemmelser enn det som fremgår i regjeringens forslag i proposisjonen. Det gjelder lovens formålsparagraf § 1 der det nå bl.a slås fast at hunder har egenverdi uavhengig av den nytteverdien de måtte ha for mennesker. Hunder skal behandles og bli ivaretatt på en slik måte som overenstemmer med og tar hensyn til deres natur og beskytter dem mot fare og unødvendige påkjenninger og belastninger. Loven skal fremme god dyrevelferd og respekt for og kunnskap om hunder. Stortinget vedtok også andre endringer enn det regjeringen foreslo i proposisjonen i §§ 9 første ledd, 18 nytt femte ledd, 18a nytt fjerde ledd og 19 nytt fjerde ledd.

Forslag

Forslag nr. 2 fra Sosialistisk Venstreparti, Rødt, Venstre, Miljøpartiet De Grønne

§ 18 skal lyde:

§ 18 Avliving eller omplassering av en hund etter angrep eller skade på menneske når det er nødvendig for å avverge fremtidig risiko

Politiet kan vedta å avlive en hund som har angrepet eller skadet et menneske dersom ikke dette fremstår som et uforholdsmessig tiltak. Ved vurderingen skal det særlig legges vekt på:

  • a. hvilken fare som har vært til stede, blant annet om det er et barn som har vært angrepet

  • b. omfang og type av påført skade, blant annet om det er barn som er påført skade, men det økonomiske tapet etter påført skade skal ikke tillegges vekt

  • c. hvorvidt den som er blitt angrepet eller skadet, helt eller delvis har provosert et angrep

  • d. den risikoen hunden og hundeholdet kan antas å medføre i fremtiden

  • e. hundens nytteverdi, men hundens økonomiske verdi skal ikke tillegges vekt

  • f. om særskilte forhold ved hundens helse har medvirket til at hunden utøvet uønsket adferd

  • g. om det finnes andre tiltak som kan forebygge fremtidig risiko

Før det fattes vedtak om avliving, skal det innhentes en sakkyndig vurdering dersom hundeholderen krever dette. Den sakkyndige vurderingen skal baseres på de faktiske forholdene ved hendelsen, en medisinskfaglig vurdering og dokumentasjon av skade som er påført den skadelidte. Politiet skal gi hundeholderen en rimelig frist til å kreve en slik sakkyndig vurdering. Det er ikke anledning til å be om fornyet vurdering. Vurderingen skal utføres av sakkyndige utpekt av departementet. Vurderingen gjøres for hundeholderens regning. En slik vurdering skal tillegges vekt.

Vurdering etter første ledd bokstav f skal utføres av en autorisert veterinær.

Dersom det anses praktisk mulig og forsvarlig, skal politiet søke å omplassere en hund fremfor å avlive den.

En hund som har påført et menneske betydelig skade, bør normalt avlives.

Ved avliving av hunden kan hundeholder tilbys å være til stede dersom dette kan gjøres uten å forhindre gjennomføringen av vedtaket eller utgjøre en sikkerhetsrisiko. Kostnader knyttet til hundeholders tilstedeværelse dekkes av hundeholder.

Kongen kan i forskrift gi nærmere bestemmelser om bruk av sakkyndig som forberedelse til vedtak etter loven og krav til sakkyndiges kompetanse.

Forslag nr. 3 fra Sosialistisk Venstreparti, Rødt, Venstre, Miljøpartiet De Grønne

§ 18 a skal lyde:

§ 18 a Avliving eller omplassering av en hund etter angrep eller skade på tamrein, husdyr, hjortevilt eller annen hund når det er nødvendig for å avverge fremtidig risiko

Politiet kan vedta å avlive en hund som har jaget og skadet tamrein, husdyr eller hjortevilt, dersom det ikke fremstår som et uforholdsmessig tiltak. Ved vurderingen skal det særlig legges vekt på:

  • a. hvilken fare som har vært til stede

  • b. omfang og type av påført skade

  • c. den risiko hunden og hundeholdet kan antas å medføre i fremtiden

  • d. hundens nytteverdi

  • e. om det finnes andre tiltak som kan forebygge fremtidig risiko

Politiet kan også vedta å avlive en hund som ved ensidig angrep har betydelig skadet andre hunder eller kjæledyr dersom ikke det skadete dyret urettmessig var kommet inn på eiendom som hundeholderen disponerer. Ved vurderingen skal det også legges vekt på:

  • a. om hunden antas å utgjøre større risiko i fremtiden enn hunder vanligvis gjør

  • b. om hunden kan fryktes å angripe og skade samme eiers dyr på nytt

Dersom det anses praktisk mulig og forsvarlig, skal politiet søke å omplassere en hund fremfor å avlive den.

Ved avliving av hunden kan hundeholder tilbys å være til stede dersom dette kan gjøres uten å forhindre gjennomføringen av vedtaket eller utgjøre en sikkerhetsrisiko. Kostnader knyttet til hundeholders tilstedeværelse dekkes av hundeholder.

Før det fattes vedtak om avliving, skal det innhentes en sakkyndig vurdering dersom hundeholderen krever dette. En slik vurdering skal bidra til belyse andre ledd bokstav a, b, c og e, samt tredje ledd bokstav a.

Kongen kan i forskrift gi nærmere bestemmelser om bruk av sakkyndig som forberedelse til vedtak etter loven og krav til sakkyndiges kompetanse.

Forslag nr. 4 fra Sosialistisk Venstreparti, Rødt, Venstre, Miljøpartiet De Grønne

§ 19 skal lyde:

§ 19 Farlige hunder

Det er forbudt å holde eller innføre hunder som

  • a. er gitt trening i eller for å angripe eller forsvare seg eller hundeholderen mot mennesker,

  • b. er gitt trening i eller for å angripe andre hunder, eller

  • c. enkelthunder som fremstår som spesielt aggressive, kampvillige eller med andre sterkt uønskede egenskaper eller fremtreden, slik at de kan være farlige for mennesker eller dyr.

Er det tvil om en hund går inn under tredje ledd bokstav c, kan politiet ta hunden i forvaring og kreve at hundeholderen bekoster og medvirker ved en kyndig undersøkelse av hundens adferd for å avklare om den er vel avbalansert eller har en lav terskel for aggresjon eller andre farlige egenskaper mv. Vurderingen skal utføres av sakkyndige utpekt av departementet.Dersom ikke hundeholderen følger opp innen en rimelig frist satt av politiet, regnes hunden for å gå inn under første ledd bokstav c.

Hunder som blir avlet, innført eller holdt i strid med regler i eller i medhold av denne paragraf, kan avlives eller pålegges utført av riket ved vedtak av politiet.

Ved avliving av hunden kan hundeholder tilbys å være til stede dersom dette kan gjøres uten å forhindre gjennomføringen av vedtaket eller utgjøre en sikkerhetsrisiko. Kostnader knyttet til hundeholders tilstedeværelse dekkes av hundeholder.

Kongen kan gi forskrift om forbud mot å holde, avle eller innføre farlige hunder, eller å innføre sæd eller embryo fra farlige hunder. Forskriften kan sette krav til dokumentasjon av hundens rase eller type. Med farlige hunder menes her hunder eller hundetyper som på grunn av en kombinasjon av mentale og fysiske egenskaper og evne til å påføre stor skade, utgjør en fare for mennesker eller dyr.

Forslag nr. 5 fra Sosialistisk Venstreparti, Rødt, Venstre, Miljøpartiet De Grønne

§ 26 skal lyde:

§ 26 Ansvar for kostnader

Tiltak etter hundeloven kan gjennomføres for hundeholderens regning.

Der vedtak om avliving kjennes ugyldig i retten skal staten stå for 70 pst. av oppstallingskostnader knyttet til forvaring.

Ved klage på vedtak om avliving skal staten midlertidig dekke løpende oppstallingskostnader knyttet til forvaring frem til klagesaken er avgjort.

Politiets krav etter reglene i første ledd er tvangsgrunnlag for utlegg.

Kongen kan gi forskrift om ansvar for kostnader.

Emner:HusdyrPoliti og påtalemyndighetVeterinærvesenNæringskomiteenSe kilden på stortinget.no ↗